Jyderup Realskole skolestart 1964/65
1964 august; Sen avertering
- De sene indmeldelser er måske nok vor egen skyld, for vi har averteret temmelig sent, fortæller skolebestyrer Hebin til Venstrebladet. Men vi anede ikke, der ville komme så mange elever til, og averteringstidspunkterne har før været tidlige nok.
En del af de nye elever kommer fra Esbern Snare skolen i Kalundborg, og 25 nye kostelever var langt over forventning. Når skolen starter den 18., vil der være 225 elever mod kun 15xa) i fjor. Vi har været nødt til at dele 2. og 3. real og 7. klasse op i to klasser for hvert trin, hvor vi ellers kun har en klasse for hvert. Tre klasser meget gør naturligvis tilrettelæggelsen af timeplanen til et større puslespil1

1964 Jyderup Realskole må forlænge ferien
Overvældende antal indmeldelse nødvendiggør omlægning af timeplaner.
Hos nogle af de større elever vil meddelelsen om, at man på Jyderup Realskole har måtte forlænge sommerferien til den 18. august, sikker vække glæde, mens de små, der skal begynde i børnehaveklasse, altså i endnu en uge skal spændes på pinebænken, hvad forventningen angår.
Nye klasseværelser må indrettes.
Skolebestyre Hebin har måttet tage beslutningen om denne forlængelse, fordi man har modtage et overvældende stort antal indmelder af elever på slutningen af ferien, hvilket har medført, at man flere gange har været nødt til at lægge timeplanen om - sidstes gang i lørdags. Endvidere skal der skaffes mere inventar og indrette nye klasseværelser i lokaler, der ikke har været i brug i de sener år, Alt dette tager tid, og man kan altså ikke blive færdige til at modtage eleverne til den oprindelige dato.
100 nye elever
Der er indmeldt i alt ca. 100 nye elever fordelt på så godt som alle klasser, og der vil blive oprettet parallelklasser for 7 kl. 2. og 3. real. Af de nye børn er ca. 25 kostelever2

1964 Jyderup Realskoles velkomst til 230 elever, 20 august
Skolen har måtte tage flere klasser i brug - Kalundborg børnene tog 3 lærer med.
Jyderup Realskole bød i går velkommen til ca. 230 elever. På grund af den store tilmelding af elever fra Kalundborg efter Esbern Snare Skolens nedlæggelse, kunne skolen ikke i første omgang rumme de mange elever. Nu er der etableret flere klasseværelser, og i går kunne skolen altså begynde igen.
Skolebestyrer Hebin bød velkommen til de mange nye elever, til de nye lærere og til de mange forældre, der var mødt op med børnene.
Velkomsten gjaldt også det nye børnehaveklasse hold, der er på 24, samme antal som i fjor, hvor skolen for første gang havde et hold børnehaveklasse elever.

Til børnene fra Kalundborg
vil jeg sige, at vi er glade for at kunne have jer og især glade for at kunne sige, at I får tre ag jeres l lærere i det fleste timer.
og til de nye lærer bydes velkommen. De er alle meget dygtige fagfolk, og jeg ved, det er en stor gevinst, skolen har fået.
Skolebestyrer Hebin præsenterede derefter lærer Særmark med hovedfagene dansk, engelsk og tysk, lærer Hougaard med hovedfagene fysik, matematik og formning, samt hr. og fru Duus som er ansat som ledere på Kollegiet.
Også de lærere og elever, der havde været med til at male skolen i sommerferien, blev bud velkommen og fik tak for deres store arbejde.

Lærerværelse blevet klasseværelse.
Skolens lærerværelse er inddraget som klasseværelse, og lærerne er derfor nødt til at opholde sig i klasseværelserne eller på gangene.
Men hver gang, der har været tale om indskrænkninger i lærernes behageligheder, er jeg blevet mødt med "Det går da nok", og det vil jeg gerne på skolens vegne sige tak for, sluttede skolebestyrer Hebin, hvorefter elever og lærere samledes i klasseværelserne til den første skoledag i det nye årx


Kilder:
Kilde 1: Holbæk Amts Venstreblad 11. august 1964, side 7; Sen avertering
Kilde 2: Holbæk Amts Venstreblad 11. august 1964, side 7; Jyderup må forlænge ferien en ug e+ 1964, (0394) – KF; Jyderup Realskole må forlænge ferien (9/8))
Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 20. august 1964, side 4; Jyderup Realskole velkommer 230 elever
Note:
a) Kan ikke læse tallet i avisen

Sidst opdateret 12. februar 2015